Steinbecks spøgelse

Steinbecks spøgelse

By Leif Davidsen

  • Release Date : 2014-09-24
  • Genre : Social Science
  • FIle Size : 2.55 MB
Download Now
The file download will begin after you complete the registration. Downloader's Terms of Service | DMCA

Description

Steinbecks spøgelse “Steinbecks spøgelse - jagten på en forfatter” er en underholdende og underfundig rejse- og erindringsbog i samme form og tone som Leif Davidsens meget populære “Dostojevskijs sidste rejse”.

“Steinbecks spøgelse” bygger på en 13.000 kilometer lang rejse i USA i en camper, som Leif Davidsen foretog sammen med sin kone Ulla i 2012, hvor Barack Obama kæmpede for at blive genvalgt. Med Bruce Springsteen på afspilleren kører ægteparret i hjulsporene på den amerikanske nobelpristager John Steinbeck. I 1960 kørte Steinbeck med sin hund Charley rundt i USA og skildrede sin rejse i bogen “På rejse med Charley”.

Leif Davidsen er mest kendt som manden fra Rusland, mens det nok er mere ukendt, at USA har betydet meget for hans liv og forfatterskab. Som 17-årig rejste Leif Davidsen fra Fyn til USA som udvekslingsstudent. Det var første gang, han kom til udlandet, og rejsen blev et afgørende vendepunkt i hans liv. Den personlige rejsebog rummer også erindringer om barndom og ungdom samt beskrivelser af de amerikanske bøger, film og musik, der har inspireret ham.

“Steinbecks spøgelse” føjer nye og overraskende aspekter til Leif Davidsens forfatterskab. Som han selv siger: ”Det er ikke kun en bog om USA, men også en bog om mig.”

Reviews

  • En skøn og personlig tur gennem USA

    4
    By Jesper Knoop-Henriksen
    Jeg var en af dem, der labbede erindrings- og rejsebogen “Dostojevskijs sidste rejse” i mig. Leif Davidsens minder fra og analyser af Rusland var fængslende, og han fik for alvor vækket min interesse for det kolossale og komplekse land. Der er gået 12 år siden da, og nu er Leif Davidsen igen på banen med en bog i samme genre. Denne gang følger man med ham og hans trofaste hustru Ulla i hælene på John Steinbeck gennem USA. Eller rettere: Davidsen og hustru kører den (næsten) samme rute gennem USA, som Steinbeck tog i 1960. Og sikke en rejse man som læser kommer med på. “Steinbecks spøgelse” adskiller sig fra Davidsens første erindringsbog ved også at indeholde et personligt portræt af forfatteren selv. Lige så meget som det er en rejsebog, der kommer imponerende langt rundt om amerikansk litteratur, kultur og politik, er det en meget ærlig beretning om at blive og være forfatter. Jeg har efterhånden læst mange af Leif Davidsens bøger, og det var enormt spændende at komme tættere ind på livet af den anerkendte forfatter og journalist. Bogen folder sig ud som en vekselvirkning mellem selve rejsen, altså den fysiske tur med alle dens bakker, huller i vejen og dinere, Davidsens knivskarpe analyser af politiske og samfundsmæssige tilstande i USA, og så erindringer fra hans personlige og professionelle liv. Og det hele tager afsæt i John Steinbecks liv og rejse. Det giver en tætpakket læseoplevelse, som er stimulerende på mange niveauer. Jeg har i hvert fald smilet, reflekteret og måbet mig gennem bogens mange sider. Davidsen har et sikkert og velsmurt sprog, som hovedsagligt holder en journalistisk tone, men som også indeholder de malende, litterære beskrivelser, vi kender fra hans romaner. Han har med “Steinbecks spøgelse” skrevet en underholdende og vidtrækkende fortælling om en fascinerende forfatter og et mægtigt land. Gennem hele bogen føler man sig som læser i godt selskab på førersædet med Leif og Ulla, ganske som var man der selv. Rejsen kan klart anbefales!

keyboard_arrow_up